Sundet Rundt 10. maj 2025 er en distancekapsejlads arrangeret af Sejlklubben Sundet med start og målgang i Svanemøllebugten.
Med dette arrangement ønsker Sejlklubben Sundet at fortsætte sin forårsklassiker, som åbner den nye sæson og tjener som tune-up til årets mange kapsejladser.
Kapsejladsen er åben for alle fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruisingløb for tursejlere og både uden målebreve.
Sejladsen afholdes rundt om faste bøjer og udlagte mærker afgrænset af linjerne mellem Rungsted, Raa, Klagshamn og Dragør. Det tilstræbes at vælge baner rundt i Sundet, så sejladsen alt efter vejrforhold kan fuldføres inden for 6-8 timer. Der sejles med tracking.
Efter sejladsen tændes der op i klubbens grill, hvor Sejlklubben Sundet inviterer på mad og drikkelse.
Husk at vi kører early-bird tilmelding til nedsat pris indtil d. 31/12-2024.
Se mere her: https://sundetrundt.sundet.dk/
Med venlig hilsen
Jens Lillegaard
Stævneleder